Afro-Asia-Educare
Når man som dansker gerne vil hjælpe folk i nød rundt om i verden, er der nok af organisationer at vælge mellem.

Men hos Afro-Asia Educare i Aabenraa, der støtter børnehjem og skoler i Asien og Afrika, vil man nu forsøge at give hjælpen et mere personligt præg.

Det er en hjerteoplevelse mellem mennesker, hvor man bliver personligt involveret.

UFFE ELBÆK, NÆSTFORMAND, AFRO-ASIA EDUCARE

Her vil man nemlig give medlemmerne mulighed for at kombinere hjælpearbejdet med rejser og personlige møder.

Det fortæller næstformand i foreningen Uffe Elbæk, der selv lige har været i Vietnam for at aflevere 1.000 dollars til et børnehjem, der svarer til omkring 7000 danske kroner.

Her skulle pengene afleveres og bruges til at betale for nyt skoleudstyr og bustransport, så børnene kunne komme på udflugter væk fra byen.

– De blev kisteglade. Både børnene og ledelsen. Det gav både dem og mig noget særligt, at det var mig, der kom med pengene, siger Uffe Elbæk.

Afro-Asia Educare

Afro-Asia Educare er en nødhjælpsorganisation i Aabenraa, der støtter børnehjem og skoler i Asien og Afrika.

Det er medlemmerne selv, der rejser ud og afleverer pengene til skoler og børnehjem, de mener har brug for hjælp.

Organisationen har 55 medlemmer, og den indsamler omkring 30.000 kroner ved en årlig Kulturfest i Aabenraa.

Flere bør have den oplevelse

Uffe Elbæk (som tilfældigvis deler navn med Alternativets formand, red.) har flere gange tidligere overrakt donationer – en oplevelse, som er helt unik, fortæller han.

I 1998 mødte han en gadedreng i Vietnam, som han valgte at hjælpe økonomisk. Det personlige engagement og glæden ved at hjælpe drengen fik ham blandt andet igennem flere livskriser, fortæller han.

– Det er en fantastisk oplevelse, hvor du engagerer dig i andre mennesker. Det er en hjerteoplevelse mellem mennesker, hvor man bliver personligt involveret.

Uffe Elbæk mødte i 1998 en hjemløs dreng, da han var på ferie i Vietnam. Uffe Elbæk valgte at hjælpe drengen, så han kunne få et godt liv og en uddannelse i Vietnam. Glæden ved at følge drengen og den tætte kontakt, der fulgte med, er en unik oplevelse, fortæller danskeren.

Den mulighed og oplevelse bør andre medlemmer af organisationen Afro-Asia Educare også have, mener Uffe Elbæk.

Derfor har han nu taget initiativ til, at medlemmer selv kan rejse ud i verden og finde de skoler og børnehjem, som medlemmerne mener trænger til økonomisk
Læs hele artiklen i DR-1 her :
https://www.dr.dk/nyheder/regionale/syd/dansk-noedhjaelpsorganisation-viser-ny-vej-rejs-selv-ned-og-gi-pengene-direkte